Vandets hårdhed: find dit °dH, regn om og se landsdelene

Hvad betyder °dH?

Én tysk hårdhedsgrad svarer ifølge GEUS til 10 mg opløst calciumoxid pr. liter vand eller 7,19 mg magnesiumoxid pr. liter. Jo flere grader, jo mere calcium og magnesium er der opløst i vandet, og det er dem, der sætter sig som kalk.

Kalken kommer fra undergrunden. Dansk drikkevand er grundvand, og regnvand, der siver ned, er svagt surt og opløser kalkmineraler i jordlagene på vejen. Derfor afhænger hårdheden af geologien der, hvor vandværket henter sit vand (GEUS).

GEUS bruger syv hårdhedsklasser (Voutchkova m.fl., GEUS Bulletin 2024). I tabellen har vi regnet hver grænse om til de to andre enheder, du kan møde på en analyserapport eller en vaskemaskine:

Uden for Danmark bruges andre klasser. En gennemgang fra DTU for Aarhus Vand konkluderer, at internationale betegnelser generelt kalder vand over 12 °dH hårdt og vand under 8 °dH blødt. Det, GEUS kalder “temmelig hårdt”, ville altså hedde hårdt i mange andre lande.

Sådan regner du om mellem enhederne

Tallene i tabellen kommer fra to formler:

• Fra °dH til mg CaCO₃ pr. liter: gang med 17,848. Faktoren står i GEUS’ artikel om hårdhedsdata, som også kalder enheden amerikanske grader eller ppm. Eksempel: 18 °dH × 17,848 = 321 mg CaCO₃/L.
• Fra °dH til mmol/L: 1 °dH er 10 mg calciumoxid pr. liter, og calciumoxid vejer 56,08 g pr. mol. Så er 1 °dH = 10 / 56,08 = 0,178 mmol/L, og omvendt er 1 mmol/L = 5,6 °dH. Eksempel: 18 °dH × 0,178 = 3,2 mmol/L.

Står der et tal i mg CaCO₃/L på dit vandværks side, dividerer du med 17,848 for at få °dH. Står der mmol/L, ganger du med 5,6.

Hvor hårdt er vandet i Danmark?

GEUS opdaterede i september 2024 sit kort over drikkevandets hårdhed. Det er nu opgjort for hvert forsyningsområde i stedet for pr. kommune, fordi mange vandværker leverer vand på tværs af kommunegrænser (GEUS). Data er trukket fra den nationale Jupiter-database 06.09.2023.

Fordelingen af forsyningsområderne ser sådan ud ifølge GEUS Bulletin:

• Meget blødt eller blødt (op til 8 °dH): 10,1 %
• Middelhårdt (8–12 °dH): 25,7 %
• Temmelig hårdt (12–18 °dH): 43,1 %
• Hårdt (18–24 °dH): 18,8 %
• Meget eller særdeles hårdt (over 24 °dH): 2,2 %

Omkring 65 % af den oppumpede vandmængde ligger i klasserne temmelig hårdt til hårdt.

Vores beregning: hårdheden landsdel for landsdel

Kortet viser dit eget område, men ikke hvordan landsdelene ligger i forhold til hinanden. Derfor har vi hentet GEUS’ åbne datasæt med årlig hårdhed for hvert alment vandværk. Vi tog den seneste værdi fra 2021–2023 for hvert vandværk (1.803 vandværker), grupperede dem efter vandværkets postnummer og fandt medianen:

Mønsteret er tydeligt: vandet er hårdest på Sjælland og især omkring København og blødest i Midt-, Vest- og Sønderjylland. Retningen stemmer med DTU’s gennemgang, der angiver en typisk hårdhed omkring 16 °dH for Aarhus Vand, 2–5 °dH lavere end i Hovedstadsområdet.

Læs tabellen med disse forbehold:

• Tallet hører til vandværkets placering, ikke nødvendigvis til de husstande, det forsyner. Det gælder især København: HOFOR henter vandet til sine omkring en million kunder fra et område, der strækker sig fra Hillerød til Ringsted og Køge (HOFOR). HOFOR’s største værker, ved Lejre, Regnemark og Søndersø, ligger uden for postnumrene 1000–2999 og tæller derfor med i andre rækker. Kun 2 af de 54 anlæg i rækken ligger i Københavns og Frederiksbergs postnumre, og målepunktet på Københavns ledningsnet viser 17,5 °dH i 2023, ned fra omkring 20 °dH i årene før.
• Hvert vandværk tæller lige meget, uanset om det forsyner en landsby eller en storby. Vægter man i stedet efter GEUS’ anslåede vandmængde, bliver medianen lavere omkring København (18,5 °dH) og højere i Østjylland (14,0 °dH), men mønsteret med det hårdeste vand på Sjælland og det blødeste i Midt-, Vest- og Sønderjylland holder.
• Datasættet har også underanlæg og enkelte målepunkter på ledningsnettet med. Tager man dem ud, flytter ingen median sig mere end 0,5 °dH.
• Private brønde og små anlæg indgår ikke, fordi datasættet kun dækker almene vandværker, der forsyner mere end 10 husstande (GEUS Bulletin).
• Mange vandværker, især i Københavnsområdet, er begyndt at blødgøre vandet siden 2010 (GEUS). Det kan betyde, at dit vand er blødere end landsdelens median.

Tabellen fortæller dig altså, hvad du kan forvente. Det præcise tal for din adresse skal du finde på en af de to måder nedenfor.

Sådan finder du hårdheden på din adresse

1. Spørg dit vandværk eller se på dets hjemmeside. Vandforsyningen skal give forbrugerne en generel beskrivelse af vandkvaliteten, herunder hårdheden (GEUS Bulletin). GEUS anbefaler selv at kontakte det lokale vandværk, hvis du har brug for et præcist tal, fordi husstande i samme område kan få blandet vand fra flere værker og boringer (GEUS).
2. Slå dit forsyningsområde op på kortet. Åbn GEUS’ kort over drikkevandets hårdhed og zoom ind på din adresse. Tjek, hvilket år tallet er fra: for 66 % af forsyningsområderne er det fra 2022 eller 2023, men for 34 % er det ældre (GEUS Bulletin).
3. Har du egen brønd, siger kortet intet om dit vand. Det dækker kun almene vandværker.

At nogle tal er gamle, hænger sammen med reglerne. Fra 2001 til 2017 skulle drikkevandets hårdhed ligge mellem 5 og 30 °dH, og den blev målt jævnligt. Siden udgangen af 2017 er der ikke længere krav til hårdheden eller til, hvor tit den skal måles (GEUS Bulletin).

Hvad hårdheden betyder i badeværelset

Hårdt vand afsætter kalk, især når det bliver varmt. GEUS nævner kalk i vandrør, varmtvandsbeholdere og apparater med varmt vand, større sæbeforbrug og hyppigere afkalkning af elkedlen som de praktiske følger (GEUS Bulletin, GEUS).

I bruseren sker to ting på én gang: vandet er varmt, og det kommer i kontakt med luften. Ifølge DTU stiger vandets tendens til at udfælde kalk kraftigt i begge tilfælde: varmen øger den i sig selv, og når vandet møder luften, slipper kuldioxid ud af det. Det er derfor, kalken sætter sig på bruseplade, fliser og glas.

Hvor stor forskel lavere hårdhed gør, viser et eksempel fra Brøndby. Da HOFOR blødgjorde vandet der fra cirka 21 til 11 °dH, undersøgte HOFOR og DTU effekterne i husholdninger og virksomheder. Det blødere vand gav færre kalkgener, driftsansvarlige i boligforeninger oplevede markant mindre vedligehold af cisterner og perlatorer, hvilket målingerne bakkede op, og der blev brugt færre kemikalier til rengøring. Til gengæld kunne en forventet besparelse på elforbruget i elkedler ikke bekræftes (DTU). Det var blødgøring af alt vandet på vandværket, ikke et filter på en enkelt bruser.

Hårdhed og brusefilter: hvad du kan regne med

Ligger dit vand i klasserne temmelig hårdt eller hårdt, er det oplagt at overveje, om et filter i bruseren er umagen værd. Her er tre ting, der hænger direkte sammen med dit °dH-tal.

Skifteintervallet afhænger af hårdheden. Brusefilteret.dk oplyser, at levetiden for Brusefilteret 1.0 typisk er 3–6 måneder afhængigt af vandforbrug og vandets hårdhed. Butikkens tommelfingerregel er cirka 3 måneder for 4 eller flere personer, 4 måneder for 3, 5 måneder for 2 og 6 måneder for 1 person. Reglen er regnet ud fra normalt vandforbrug og middelhårdt vand, og ved hårdere vand kan filtrene ifølge butikken have behov for at blive skiftet oftere.

Butikkens udgangspunkt er blødere end de fleste danskeres vand. Butikken skriver ikke, hvilket °dH-tal den mener med middelhårdt. Bruger man GEUS’ skala, er middelhårdt 8–12 °dH, mens 64 % af forsyningsområderne ligger over 12 °dH. Bor du på Sjælland eller Fyn, er det derfor rimeligt at regne med den korte ende af butikkens intervaller.

Der findes ingen målinger af, hvor meget kalk filteret tager. I sammenligningstabellen på filterets produktside er resin-ioner (en ionbytter) det eneste filtermateriale, der står ved Brusefilteret 1.0. Butikken skriver, at filteret reducerer kalkgener, men har ikke offentliggjort målinger af, hvor meget kalk det fjerner, eller hvor mange liter det kan behandle ved et givent °dH. Et filter på bruseren ændrer heller ikke vandet i vandvarmeren, opvaskemaskinen eller elkedlen.

Vil du prøve et filter på den bruser, du allerede har, er Brusefilteret 1.0 det billigste af butikkens to eksterne filtre. Det skrues på mellem armaturet og bruseslangen på en standard ½”-tilslutning, og butikken anbefaler det, hvis du har lavt vandtryk. Det koster 249 kr. pr. 24.10.2026 hos Brusefilteret.dk og var på lager den dag. Se også de andre brusefiltre og reservefiltre, hvis du vil sammenligne.

Brusefilteret 1.0

Brusefilteret 1.0 er et eksternt brusefilter, der skrues på mellem armaturet og den bruseslange, du allerede har, så du kan beholde din nuværende bruser. Det passer ifølge butikken på en standard ½”-tilslutning og monteres uden værktøj.

Filteret er en lukket enhed: når det er brugt op, skifter du hele filteret. Butikken angiver en levetid på cirka 3–6 måneder afhængigt af vandforbrug, antal personer og vandets hårdhed. Sammenligningstabellen på filterets egen produktside nævner resin (ionbytter) som filtermateriale, mens FOF, KDF-55, aktivt kul og mineralkugler kun står ved 2.0; PP og calciumsulfit står kun i tabellen for hele brusesættet, hvor bruseren har sit eget PP-filter. Filteret er bygget til “minimalt tryktab”, hvorfor butikken anbefaler det frem for 2.0, hvis du har lavt vandtryk.

Det er det samme filter, der følger med Luksus Brusesæt 1.0, og derfor også reservefilteret til det sæt.

Brusefilteret 1.0 koster 249 kr. hos Brusefilteret.dk pr. 24.10.2026 (på lager).

Kilde: Brusefilteret.dk’s produktside

Se hos brusefilteret.dk

Foretrækker du at skifte hele bruseren, sælges samme filter også som en del af de komplette brusesæt med filter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor er vandet hårdest i Danmark?

På Sjælland, og hårdest omkring København. I vores beregning på GEUS’ data ligger 74 % af vandværkerne i postnumrene 1000–2999 over 18 °dH, og medianen er 20,6 °dH. Husk, at mange vandværker i Københavnsområdet blødgør vandet, så tjek dit eget forsyningsområde.

Er hårdt eller blødt vand bedst?

Det kommer an på, hvad du måler på. Teknisk giver blødere vand mindre kalk, som eksemplet fra Brøndby viser. For sundheden er billedet ikke entydigt: DTU’s gennemgang konkluderer, at blødgøring af drikkevandet muligvis kan påvirke folkesundheden både negativt og positivt. Som eksempel nævner den, at mindre calcium i drikkevandet muligvis giver flere huller i tænderne, men at det skøn er forbundet med stor usikkerhed, og at andre tiltag mod huller i tænderne betyder mere. Vurderingen gælder blødgøring af alt drikkevandet på vandværket, ikke et filter i bruseren.

Hvor hårdt er vandet i min by?

Det afhænger af, hvilket vandværk der forsyner din adresse, ikke af bynavnet. Find dit forsyningsområde på GEUS’ hårdhedskort, eller se efter hårdheden på dit vandværks hjemmeside.